Læderarmbånd er en af årets store trends

January 2, 2013 | By Karina | Filed in: Uncategorized.

Lædermani

Som alle modeinteresserede ved, er modeverdenen meget dynamisk og udvikler sig hele tiden i nye retninger. Det betyder, at der for hver sæson kommer nye trends på banen, ligesom de hotte tendenser fra tidligere sæsoner stille og roligt dør ud.

Nogle har dog længere leve tid end andre, og en af de ting, som har fyldt allermest i modebilledet i det forgangne år, er læder i alle afskygninger – herunder også læderarmbånd.

 

Modehusenes læderarmbånd

De store modehuse har budt på hver sin fortolkning af læderarmbåndet, og blandt de mest populære hører uden tvivl Balenciagas klassiske læderarmbånd, hvis design har hentet inspiration i brandets meget populære ”City Bag”.

Også mange mindre smykkedesignere er dog hoppet med på vognen og har designet smukke læderarmbånd i alverdens former og ikke mindst farver.

 

Noget for enhver smag

Det betyder, at læderarmbåndet ikke kun findes i mange forskellige prisklasser og derfor er tilgængeligt for både store og små tegnebøger, men også at der er noget for enhver smag.

For eksempel findes der både chunky armbånd á la Balenciagas, der passer bedst til en rå tøjstil, og slankere armbånd, der bedre egner sig på advokatkontoret eller til en fin kjole og et par stiletter.

 

Armbånd med vedhæng

Herudover findes også læderarmbånd med vedhæng, som giver endnu større mulighed for personlig udfoldelse. I mange tilfælde kan man nemlig selv vælge hvilket vedhæng, man vil have på sit læderarmbånd eller eventuelt tilkøbe flere forskellige vedhæng.

Det giver stor mulighed for at udtrykke sin personlighed igennem smykket, fordi det er oplagt at vælge et vedhæng, som repræsenterer, hvem man er. En fodboldfan kan for eksempel vælge et vedhæng formet som en fodbold, mens en hestepige kan købe sig et vedhæng, der for eksempel forestiller enten en hestesko eller måske endda en hest.


Tags: , , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *